Aspargessuppe med bacon

(0 vurderinger) Min vurdering: 0

Aspargessuppe med bacon

  • 4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke Tulip Bacon i skiver
  • 2 bundter grønne asparges
  • 2 spsk. smør
  • ½ porre
  • 50 g spinatblade
  • 1 dl hvidvin
  • 2 dl fløde
  • 5 dl vand
  • 1 bouillonterning, grøntsag eller kylling
  • 2-3 spsk. god olivenolie
  • 1 tsk. finthakket timian
  • Salt og peber
Print opskrift

Aspargessuppen passer perfekt til en vinter- eller efterårsaften, hvor kulden presser sig på. Den giver en dejlig varme og smager fantastisk med bacon, der giver suppen ekstra salt og lidt mere konsistens 


Sådan tilbereder du retten

  1. Start med at stege baconskiverne i en pande uden fedtstof, til de er sprøde. Læg dem derefter på et stykke køkkenrulle for at dryppe af. 
  2. Skær aspargesene i grove stykker og rist dem efterfølgende i en pande med 1 spsk. smør indtil de har lidt farve og er en smule blødgjorte. Læg et par blomsterknopper væk til pynt.  
  3. Skær porrerne i strimler og varm resten af ​​smørret op i en gryde og steg dem til de er lidt bløde men uden at tage farve. Tilsæt spinatblade, asparges og hæld vinen i blandingen. Lad det koge op og tilsæt vand og bouillon.  
  4. Lad suppen koge under låg i 10 minutter.  
  5. Blænd derefter suppen glat med en stavblender og hæld fløden i, lad det koge op og smag til med salt og peber. 
  6. Anret til sidst suppen i serveringsskåle og top med bacon, aspargesknopper og dryp olivenolie og finthakket timian over. 


Tips

Mangler du en opskrift på et godt madbrød til suppen, så kan vi anbefale denne opskrift på flettet baconbrød, som er en lækkert og luftigt madbrød med bacon. Flettet baconbrød (tulip.dk).  Perfekt som snack eller tilbehør til din mad.