Mørbradgryde med bacon og fløde

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Mørbradgryde med bacon og fløde

  • 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 125 g Tulip Bacon i skiver
  • 500 g mørbrad
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 300 g svampe
  • 2 spsk. smør
  • 1 dl hvidvin
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. finthakket timian
  • 2 dl fløde
  • Salt og sort peber
Tilbehør
  • 900 g kartofler
  • Pickles
Print opskrift

Sådan en lækker mørbradgryde passer perfekt til de kolde efterårs- og vintermåneder, hvor man trænger til lidt dejlig mad at varme sig på.

Hvis kartofler ikke er et hit hos alle, kan de eventuelt erstattes med ris – det smager også skønt.

 


Sådan tilbereder du retten

  1. Skræl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand.
  2. Skær baconskiverne i mindre stykker. Skær ligeledes mørbraden i fine strimler.
  3. Pil og skær derefter løget i fine skiver samt pil og hak hvidløget fint.
  4. Rens og skær dernæst svampene i kvarte.
  5. Varm imens en stor gryde eller pande op og steg baconen til den får lidt farve. Tilsæt derefter smør og de hakkede løg og hvidløg. Sauter et par minutter og tilsæt kødet.
  6. Lad kødet stege, til det har fået lidt farve, og husk at røre af og til.
  7. Tilsæt derefter svampene og steg et par minutter mere, indtil væsken er kogt væk.
  8. Smag retten til med lidt salt og peber. Hæld efterfølgende vinen i og lad det koge op.
  9. Når retten koger tilsæt da dijonsennep, timian og fløde og lad det simre sammen i 15 minutter uden låg.
  10. Server til sidst retten med pickles og de kogte kartofler.